LOADING
Terapi


FOR PRIVATE OG TIL DIG DER OVERVEJER AT GÅ I TERAPI…
LIDT OM AT GÅ I TERAPI HOS MIG:


Nogle mennesker kommer i terapi, fordi de har et helt specifikt problem. Det kan være angst, depression, sorg, tab, stress eller misbrug. Andre kommer med et ønske om at forstå, hvor de er – eller hvor de er på vej hen i livet. Andre igen har ikke en specifik årsag til at vælge at gå i terapi, men kan måske blot mærke, at de mangler forståelse, indsigt eller nye værktøjer til at forbedre deres livskvalitet. Så hvad end Du kommer med af problemstillinger - er Du velkommen.

Hvilke metoder bruger jeg i terapien:
Jeg arbejder ud fra eksistentiel psykoterapi. Det betyder, at jeg møder Dig der i livet, hvor du er med respekt for Dig og Dine valg. Via samtale kan vi sammen udforske Dine livsformer og valg og livstemaer, Valg, fravalg og ansvar for samme er også vigtige at se på, når man ønsker forandring i livet.

Jeg arbejder også med kognitiv terapi – som er en metode, der giver Dig enkle værktøjer til at ændre gamle vaner og mønstre. Relationer er også en vigtig del af terapi, dette indebærer, at vi sammen ser på Dine relationer til andre og Din relation til Dig selv. Det er med til at give Dig en langt større forståelse af Dig og Dit liv, som det ser ud. Livstemaer er også en vej til at blive klar over, hvorfor Dit liv udspiller sig, som det gør. Vi har alle sammen ofte gennemgående temaer, der optræder igennem vores liv nogle gange i forklædning. Ved at blive opmærksomme på disse, kan Du lettere lære at ændre for eksempel uhensigtsmæssige mønstre. ACT er bl.a. en metode til at sætte fokus på ens værdier og ændre adfærd så disse kommer mere i centrum. Ligeledes arbejder jeg med en mentaliserende tilgang og underviser også i dette.


JEG FÅR MEDICIN ELLER GÅR HOS EN PSYKIATER – KAN JEG SÅ GODT GÅ I TERAPI?
Ja selvfølgelig kan Du gå i terapi, selvom Du får antidepressiv medicin eller anden medicin mod psykiske lidelser eller går hos en psykiater samtidig. Jeg arbejder ud fra et holistisk livssyn, det indebærer også, at jeg mener, at medicin bestemt kan have sin berettigelse og være en nødvendighed.

Jeg er i øvrigt tilknyttet SOS, HR Care, Scandia, Dansk sundhedsforsikring og Prima-care og har været det nogle år. Derudover kan man i nogle tilfælde få tilskud fra Sygesikring Danmark